Arbejdsgiver skal pr. 1. juli 2024 en pligt til at sikre, at der sker registrering af de ansattes arbejdstid.

Formålet med registreringen er, at sikre, at der ikke arbejdes i strid med reglerne om daglig og ugentlig hviletid, samt at den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge ikke overstiger 48 timer (gennemsnit over en referenceperiode på 4 måneder).

TIDSREGISTRERINGSSYSTEM

Arbejdsgiver får valgfrihed med hensyn til, hvilket tidsregistreringssystem der implementeres, blot systemet er objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Sidstnævnte indebærer, at de ansatte skal have adgang til egne registreringer 5 år tilbage.

Hvis en arbejdsgiver ikke indfører et system, vil det, i sager om påstået brud på arbejdstidsregler, blive tillagt såkaldt ”processuel skadevirkning” for arbejdsgiver. Ved brud på arbejdstidsreglerne vil der kunne tilkendes godtgørelse, der efter de nugældende regler – typisk ligger på mellem kr. 25.000 og kr.50.000.

Der er alene pligt til at registrere summen af den daglige arbejdstid – placering behøver ikke at fremgå.

HVEM SKAL REGISTRERE?

Pligten til at registrere arbejdstid bliver gældende for alle lønmodtagere, medmindre den pågældende er såkaldt ”selvtilrettelægger”, dvs., at:

• Arbejdstiden ikke måles, som følge af særlige træk ved arbejdet eller
• Arbejdstiden ikke fastsættes på forhånd, som følge af særlige træk ved det udførte arbejde eller
• Medarbejderen har beføjelse til selv at fastsætte sin arbejdstid (fx hvor medarbejderen har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger ved udførelsen af arbejdet eller har ledelsesmæssige beføjelser)

Hvis medarbejdere undtages fra registrering, skal dette fremgå af ansættelseskontrakten. Se vores template til kontrakter samt tillæg til ansættelseskontrakten her.

POLITIK FOR TIDSREGISTRERING

HORESTA har udarbejdet en template, der kan anvendes som guidelines til jeres medarbejdere, når de skal i gang med at tidsregistrere, og de skal forholde sig til, hvad der er arbejdstid, og hvad der er hviletid.