Instruktionspligt

Arbejdsgiveren har pligt til at instruere medarbejderne i hvordan arbejdet udføres forsvarligt. Dette indebærer blandt andet, at medarbejderne skal instrueres i, hvorledes de bedst muligt udfører deres arbejde så ulykker eller arbejdsskader undgås.

Ved hjemmearbejde er det særligt vigtigt, at arbejdsgiver giver tydelige instruktioner. Dette kan eksempelvis ske direkte i ansættelseskontrakten eller i en personalehåndbog.

Effektivt tilsyn med arbejdet

Når de ansatte har modtaget instruktioner om arbejdets udførelse, har arbejdsgiveren en forpligtelse til at kontrollere, at arbejdet udføres i overensstemmelse med instruktionerne. Det er altså ikke nok, at man eksempelvis instruerer medarbejderne i, hvordan de skal bære nye varer ind. Man skal som arbejdsgiver også føre tilsyn med, at medarbejderne rent faktisk følger de instruktioner, som de har fået fra ledelsen omkring arbejdets udførelse.

Ved hjemmearbejde har arbejdsgiver ikke samme mulighed for at føre effektivt tilsyn. Det er derfor medarbejderens ansvar at overholde de tydelige instruktioner, som arbejdsgiver har stillet for udførelsen af arbejdet i hjemmet. Arbejdsgiver vil løbende skulle sikre, at medarbejderen kender instruktionerne.

Ledelsesretten

Hvis de ansatte ikke følger ledelsens instruktioner, må arbejdsgiveren gøre brug af ledelsesretten på samme måde, som hvis medarbejderen ikke følger andre instruktioner om arbejdets udførelse.

Udstyr

Arbejdsgiveren skal stille relevant sikkerhedsudstyr til rådighed for medarbejderne og betale for dette. Eksempelvis skal arbejdsgiveren, hvis der er behov for det, stille sikkerhedssko til rådighed for medarbejderne i køkkenet, så de ikke glider og falder.

Bemærk venligst, at ovennævnte ikke er og ikke kan erstatte juridisk rådgivning.
Medlemsvirksomheder anbefales at kontakte HORESTAs juridiske afdeling for yderligere rådgivning på tlf. +45 35 24 80 40.

 

Vivi Nedergaard Lambert
Advokatfuldmægtig
Vivi Nedergaard Lambert

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Callcenter
juridisk rådgivning

HORESTAs callcenter er åbent
Mandag - fredag kl. 08.30 - 16.00

Tlf.: +45 35 24 80 40

Mail: callcenter@horesta.dk

Dette indhold er kun synligt for medlemmer af HORESTA. Vores eksperter rådgiver vores medlemmer inden for hoteller, restauranter og turismevirksomheder om alt fra jura og fødevarer til miljø, økonomi & politik. Hvis du vil have glæde af vores viden, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.