Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den stigende efterspørgsel har man nydt særligt godt af i Hotel- og Restauranterhvervet. Her har man nemlig sat beskæftigelsesrekord for april med 127.300 ansatte. Det fremgår af en pressemeddelelse fra HORESTA til BT.dk.

Tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at det høje antal ansatte på landets hoteller og restauranter overgår den hidtidige aprilrekord fra 2019. Det vil sige før coronaen ramte.

Det er tal, der glæder den administrerende direktør i HORESTA, Jannick Nytoft:

»Både danskere og turister har haft et opsparet behov for at gøre brug af alt det, som oplevelseserhvervet kan tilbyde. Nu er mulighederne igen endeløse, og det er fantastisk, at gæsterne prioriterer samværet, ophold og skønne måltider i en tid, hvor der ellers er stor økonomisk usikkerhed,« lyder det i pressemeddelelsen.

Men ambitionerne stopper slet ikke her for HORESTA-direktøren. Mange virksomheder siger nemlig nej til omsætning på grund af manglende medarbejdere, og her ligger vækstmulighederne, mener Jannick Nytoft.

Læs hele historien her.

Flere campister – men færre campingvogne

I en årrække er antallet af campingvogne på de danske pladser faldet, mens antallet af campister har udviklet sig modsat. “Nutidens campist foretrækker en større grad af fleksibilitet,” lyder det.

Log ind