Pluto Group tilbyder et bredt udvalg af restaurantoplevelser uanset om man foretrækker italiensk, fransk eller noget helt tredje. Foruden et fokus på at servere mad i høj kvalitet er det den særlige stemning, der binder deres restauranter sammen. Som restauratør i Pluto Group, Jesper Madirazza-Marcussen, fremhæver, er der i den daglige drift et dedikeret fokus på at bevare den unikke stemning, der kendetegner hver enkelt af kædens restauranter.

”Det, der kendetegner os, er stemningen, og det udspringer sig fra den ånd, der var på Pluto for 12 år siden, og som vi har videreført til vores andre restauranter. Det er den her særlige stemning, som giver gæsten et smil på læben, når de går ud igen,” siger Jesper Madirazza-Marcussen.

Og den helt særlige stemning kommer ikke af sig selv. I Pluto Group er der gjort meget ud af at sikre, at medarbejderne er glade, da det i høj grad er dem, der bærer den særlige stemning frem.

Det er personalet, der bærer en forretning og ikke omvendt. Vi skal have personale, der er tilfredse og som kan se sig selv i deres arbejde, derfor har vi altid arbejdet med, at det er personalet først - for vores største styrke er vores medarbejdere.

Pluto Group er nyt medlem hos HORESTA og har allerede haft glæde af den juridiske afdeling, der har bistået dem med værdifuld rådgivning og støtte. Beslutningen om at melde sig ind i HORESTA kom på baggrund af flere faktorer, uddyber Jesper Madirazza-Marcussen

”Vi har meldt os ind, fordi det er en god måde at netværke med vores kollegaer. Ligeså vel som, at den politiske interessevaretagelse også vægter stort."

Pluto Group ser også medlemskabet, som en mulighed for at styrke båndene til branchen som helhed og for at bidrage til dens udvikling.

Menukortet hos Restaurant Pluto er varieret, hvor man blandt andet kan få Gillardeau oysters

Menukortet hos Restaurant Pluto er varieret, hvor man blandt andet kan få Gillardeau oysters

Uanset hvad man har lyst til kan man finde det på en af Pluto Groups restauranter

Uanset hvad man har lyst til kan man finde det på en af Pluto Groups restauranter

Log ind