Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har valgt at annullere sit udbud på området for konferencer, seminarer og møder.
Baggrunden er, at SKI dels har identificeret en uhensigtsmæssighed i evalueringsmodellens beregninger, og dels at en væsentlig del af de indkomne tilbud var fejlbehæftede. SKI har vurderet, at en justering og genudbud af udbudsmaterialet giver de bedste rammer for i sidste ende at få en attraktiv aftale.
SKI-aftalen sendes i nyt udbud inden for de næste par uger.
For at undgå at hoteller og konferencecentre skal starte helt forfra vil SKI gøre et tydeligt i det nye udbudsmateriale, hvor der er justeret i teksten. Det betyder, at tilbudsgiverne kan genbruge store dele af deres tilbudsmateriale og udfylde den nye tilbudsliste med få tilpasninger. SKI vil også vedlægge en liste over generelle fejl i de modtagne tilbud som vejledning til tilbudsgiverne.
For at vejlede yderligere i det nye udbud inviterer SKI til informationsmøde, hvor både eksisterende og nye tilbudsgivere kan deltage. Mødet afholdes online fredag den 22. november 2024 klokken 9.30-12.00 og tilmelding sker på mail til ano@ski.dk.
Fristen for at afgive et nye tilbud er i uge 49. Den korte tilbudsfrist skyldes de få justeringer, der skal foretages. SKI forventer fortsat, at den kommende aftale træder i kraft den 10. maj 2025.
I kan holde jer opdaterede om både processen og tidsplanen på udbudssiden på SKI.dk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024