Når HORESTA den 2. juni byder velkommen til anden og sidste udgave af Hotel Insights 2025 i Vejle, får deltagerne faglig inspiration fra en lang række oplægsholdere, der tager temperaturen på branchen. 

Cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, er blandt dagens oplægsholdere.

Han vil give en aktuel status på dansk økonomi og danskernes forbrug – og hvilken betydning det kan få for hotel- og oplevelsesbranchen det kommende år.

Søren Kristensen har en væsentlig stemme i den økonomiske debat i Danmark. I sin rolle som cheføkonom analyserer han tendenserne i både dansk og international økonomi og vurderer effekterne af udviklingen i inflation, renter, boligmarked, arbejdsmarked og offentlige finanser.

På Hotel Insights 2025 i Vejle gør han status på danskernes økonomi. Det er input, som dagens deltagere fra hotelbranchen kan bruge, når der skal navigeres og lægges kurs for forretningen – både nu og i fremtiden.

Glæd dig til et skarpt og inspirerende oplæg, der giver dig bedre forudsætninger for at forstå dine gæsters økonomiske situation og handle på det.

Hotel Insights 2025 finder sted 2. juni på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference i Vejle fra kl. 8.30-13. Dagen afsluttes med frokost og netværk og som noget ekstra tilbyder HORESTA også ESG-workshops fra kl. 13.30-16.00 i forlængelse af seminaret.

Læs mere og tilmeld dig her

Karin
Chefkonsulent
Karin Bækby Petersen

Hotel Insights 2025: Med fokus på den gode tone i branchen

Hvordan skaber man et sundt psykisk arbejdsmiljø – og hvorfor er det helt afgørende for både medarbejdere og gæster? Det er omdrejningspunktet, når Christina Nielsen fra Sinatur Hotel & Konference, holder oplæg på Hotel Insights 2025.

Hoteller hitter blandt investorer i 2025

Dansk turisme i vækst trækker investeringer med sig, og hotelsektoren er blevet en af de mest handlede ejendomstyper i årets første måneder. Ejendomsmæglere melder om usædvanlig høj aktivitet.

Log ind