Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 30. november tjekkede den sidste gæst ud hos Hotel Fakkelgaarden, efter at ejerne, grænsehandelskoncernen Fleggaard, havde valgt at lukke stedet.

Dels var der driftsunderskud, dels et behov for en ombygning til et tocifret millionbeløb, hvor særligt køkkenet trænger til en kærlig hånd. Derfor mente Fleggaard ikke længere, at det kunne svare sig at holde hånden under hotellet, skriver Turisme24.dk.

For lidt over en uge siden blev hotellet derfor også sat til salg, og interessen har allerede været stor fra mulige købere, oplyser Réne Damkjær, der er partner i Nordicals Sønderjylland, der står for salget, til JydskeVestkysten.

”Indtil videre har der været størst interesse fra personer bosiddende i det syd- og sønderjyske, men vi har også fået flere henvendelser fra Tyskland,” fortæller han således.

Selvom interessen for eventuelt at købe hotellet, der ligger lige ud til Flensborg Fjord, er stor, er det ingen selvfølge, at det bliver hotel, der bliver drevet fra matriklen i fremtiden.

Læs hele historien på Turisme24.dk (kræver login)

Overskud hos Billund Lufthavnshotel

Billund Lufthavnshotel ApS har igen overskud. Det fremgår af det seneste regnskab for 2023, som virksomheden netop har offentliggjort hos Erhvervsstyrelsen

Log ind