Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tivoli kommer ifølge en fondsbørsmeddelelse ud af 2022 med et overskud på 87,5 millioner kroner mod underskud på 47,6 millioner kroner i 2021.

Der gik næsten fire millioner gæster ind ad Tivolis porte, og der er tale om lidt af et comeback i forhold til coronaåret 2021, da 2,4 millioner gæster besøgte Tivoli.

 ”Vi er lettede”, siger Tivolis administrerende direktør, Susanne Mørch Koch, til Politiken.

”I efteråret 2021 var det svært at vide, hvad vi så ind i efter to hårde år med corona, hvor vi var lukket ned i flere omgange. Det er gået langt bedre i 2022, end vi havde forventet, og vi havde virkelig brug for at komme tilbage”, siger Susanne Mørch Koch og siger om årsregnskabet for 2022:

Tivolis besøgstal ligger dog fortsat op mod en million lavere på årsbasis end før corona.

”Vi skal tilbage til besøgstallene fra før corona, men hvornår vi kommer det, tør jeg ikke sige”, siger Susanne Mørch Koch.

Læs hele historien på politiken.dk

Analyse er klar: Flyforbindelse har stor betydning for Bornholm

En analyse af flybetjeningen af Bornholm konkluderer, at forbindelsen til København er af stor betydning for det bornholmske samfund. Samtidig kan der skabes samfundsøkonomisk merværdi, hvis nogle af færgens støttemidler flyttes til flyruten.

Log ind