Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

På Folkemødet har HORESTA lagt an til, at hotel-, restaurant- og turisterhvervets rammevilkår skal til debat. Det skriver Turisme24.

Erhvervsorganisationen har taget inspiration fra det kendte radioformat Sara og Monopolet på DR P4 med konceptet HORESTA og Dilemmaknuserne, hvor man endda også har hentet netop Sara Bro som vært. Her bliver Pernille Vermund fra Liberal Alliance, Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti og Jan E. Jørgensen fra Venstre paneldeltagerne.

Under debatten skal de fire politikere igennem deres diskussion forsøge at løse dilemmaer om turisterhvervets rammevilkår.

HORESTA og Dilemmaknuserne er ikke det eneste arrangement, som erhvervsorganisationen er vært for på Folkemødet. Man er nemlig gået sammen med udbyderen af betalingsløsninger Viva.com om at arrangere et tre dage langt arrangement på Falcon Hotel Sandvig, som ifølge HORESTA selv er en ny måde at sætte fokus på erhvervet.

Du kan læse hele historien på turisme24.dk

Har du styr på GDPR?

HORESTA tilbyder, sammen med samarbejdspartneren Lexoforms, en fysisk workshop, hvor du arbejder med GDPR-dokumentationen for din egen virksomhed.

Log ind