Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er blevet længere mellem skyerne, når det gælder vejrudsigten for dansk økonomi i 2024.

I hvert fald hvis man skal tro Danske Banks nyeste økonomiske prognose, der er offentliggjort tirsdag. Det skriver Berlingske.dk.

Her forudser banken, at dansk økonomi vokser med 2,1 procent i år. Det er mere end de 1,8 procent, som væksten foreløbig er opgjort til i 2023, og det er 1,1 procentpoint højere end i bankens seneste prognose fra december sidste år.

Det skyldes blandt andet, at dansk økonomi havde mere fart på end ventet ved årsskiftet, og at medicinalindustrien - med Novo Nordisk i spidsen - klarer sig endnu bedre end hidtil antaget.

Forventningen til 2025 er en vækst på 2,0 procent, hvilket er en opjustering på 0,4 procentpoint i forhold til den seneste prognose.

Læs hele historien på berlingske.dk

Log ind