Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kommunale autocamperpladser skaber konkurrence, der presser campingpladserne økonomisk. Det siger seniorkonsulent i HORESTA, Mads Klint Hee, i et radiointerview med DR P4 Nordjylland mandag.

Han fremhæver, at de kommunale pladser ofte ligger tæt på eksisterende campingpladser og tilbyder lavere priser, da de ikke er underlagt samme regler og udgifter til faciliteter og vedligehold.

Dette medfører et ulige konkurrencevilkår og kan underminere campingpladsernes kundegrundlag. Ifølge Mads Klint Hee kan det sammenlignes med, at kommunen stiller et fadølsanlæg op foran en bar. Udviklingen kan føre til færre lokale arbejdspladser og økonomisk nedgang i erhvervet.

Hør hele indslaget her

Byråd tøver omkring omstridt restaurationsplan

Helsingør Byråd skulle mandag vedtage en ny restaurationsplan, men uenighed om unges adgang til barer og diskoteker fik politikerne til at sende planen tilbage til fornyet behandling. Planen indebærer, at unge under 18 år skal forlade nattelivet senest kl. 22, hvilket har mødt modstand.

Log ind