Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Dagmar i Ribe har afsluttet sæsonen 2024 med et underskud på 901.000 kr. Hotelchef Allan Jakobsen peger på færre gæster som følge af geopolitisk uro og dårligt sommervejr som hovedårsager til det svage resultat.

Trods underskuddet vurderer han, at hotellet fortsat er en sund forretning, især i kraft af støtten fra moderselskabet Danske Hoteller, der sikrer økonomisk stabilitet.

Destination Vadehavskysten har samlet set haft et mindre fald i overnatninger på én procent, som direktør Hans Peter Folmann ser som acceptabelt under de givne omstændigheder. På landsplan har erhvervsturismen trukket overnatningstallene op, men Ribe-området har ikke haft den samme fordel.

I 2023 bidrog Hotel Dagmar med 3,5 mio. kr. til Danske Hoteller A/S, der samlet opnåede et overskud på 12 mio. kr.

Læs hele historien på Turistmonitor

Ny hotelchef udnævnt på ProfilHotels Mercur

Anne-Charlotte Finderup Berg er ny hotelchef efter blot ét år som receptionschef. Ligula Hospitality Group fremhæver forfremmelsen som et eksempel på deres målrettede fokus på intern talentudvikling.

Fjordgaarden leverer flot vækst i 2024

Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing fortsætter sin positive udvikling med stærke resultater. Direktør Ole Olsen fremhæver investeringer i medarbejdere, faciliteter og digitale løsninger som afgørende for hotellets vækst og fremtidige ambitioner.

Log ind