Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Kort før sommerens turistsæson erkender teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod, at kommunen reelt ikke har mulighed for at kontrollere Airbnb-udlejning. Det skriver Politiken.
Som reglerne er nu må private kun udleje deres helårsbolig i op til 70 dage årligt, men kommunen mangler indsigt i udlejningernes omfang. Ifølge Line Barfod modtager kommunen kun skatteoplysninger, ikke konkrete udlejningsdage, hvilket gør kontrol og sanktionering nærmest umulig. Hun efterlyser lovændringer, der bl.a. kræver registrering og udlejningstilladelser.
I Folketinget har SF og Enhedslisten forsøgt at stramme reglerne, men forslaget er blevet stemt ned – trods bred anerkendelse af problemet. Kritikken går også på, at manglende kontrol skaber unfair konkurrence over for hoteller og ændrer byens boligmarked.
Evalueringen af den nuværende lov, som skulle være færdig i 2022, er endnu ikke klar. Imens står kommuner og borgere uden reelle muligheder for at håndhæve reglerne, selv når ulovlig udlejning dokumenteres.
Læs hele historien på politiken.dk – kræver abonnement.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Alchemist er verdens femtebedste restaurant
20-06-2025
-
Forventer 20.000 ekstra overnatninger: Destination skal håndtere firmaidrættens svar på OL
20-06-2025
-
Flammen åbner stor restaurant i Silkeborg
20-06-2025
-
&Tradition åbner stilrent hotel i hjertet af København
20-06-2025
-
Madens Folkemøde får millionstøtte efter rekordår
20-06-2025
-
Har over 4000 restauranter på verdensplan: Nu åbner de for første gang i København
20-06-2025
-
Prolog åbner ny kaffebar på Papirøen
20-06-2025