Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aalborg har som tredje danske by annonceret sit kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2032. Ifølge Karsten Madsen, bestyrelsesformand i Destination Nord, kan selv ansøgningsprocessen sætte gang i en række samarbejder og initiativer, der skaber bred værdi for både borgere og besøgende. Destination Nord vil spille en aktiv rolle og inddrage både erhvervsliv, frivillige og kulturaktører i forløbet.

Tidligere kulturhovedstæder som Aarhus i 2017 har vist, hvordan titlen kan udløse massive investeringer, styrke internationalt omdømme og skabe en vedvarende udviklingsspiral. Aalborgs kandidatur skal ses som et strategisk greb for at styrke både turismen og byens kulturelle identitet. Samtidig forventes det at give ny energi til lokal stolthed og fællesskab.

Den officielle ansøgningsproces starter i september 2025, og Aalborg stiller op mod bl.a. Helsingør og Næstved.

Læs hele historien på Turistmonitor

Strandhotel sætter rekord og investerer i fremtiden

Marienlyst Strandhotel i Helsingør har sat ny rekord for antallet af besøgende. Hoteldirektør Michael Lauritsen fremhæver medarbejdernes loyalitet som en afgørende faktor bag succesen, der skal fortsættes med udvidelser i 2025.

Hoteller hitter blandt investorer i 2025

Dansk turisme i vækst trækker investeringer med sig, og hotelsektoren er blevet en af de mest handlede ejendomstyper i årets første måneder. Ejendomsmæglere melder om usædvanlig høj aktivitet.

Log ind