Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bornholm Hotels, der omfatter Hotel GSH, Griffen Spahotel og Fredensborg Badehotel, kunne i 2024 notere sig et overskud på 1,8 millioner kroner. Det er en stigning på 50 procent i forhold til året før. Det skriver Bornholms Tidende.

Ifølge direktør Trine Richter er overskuddet opnået i et år med betydelige investeringer i hotellets fysiske rammer og medarbejderudvikling. Hotelkæden, der beskæftiger op til 130 medarbejdere fordelt på 15 nationaliteter, arbejder målrettet med kompetenceudvikling via skræddersyede forløb og baserer ansættelsesvilkår på overenskomsten mellem 3F og HORESTA.

Trine Richter fremhæver, at det er med til at gøre Bornholm Hotels til en attraktiv arbejdsplads med nem rekruttering. Overskuddet geninvesteres ifølge fondens formål i lokal udvikling og arbejdspladser, i tråd med ønsket fra stifteren C.E. Mogensen.

Læs hele historien på tidende.dk

Trods forventninger: Kæde lander millionoverskud

Egentlig forventede man ikke overskud i 2023 i den lokalforankrede hotelkæde Bornholm Hotels. En netop offentliggjort årsrapport viser dog et millionoverskud, og kædens direktør er tilfreds.

Log ind