Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

VisitDenmark er i gang med sin største turistundersøgelse til dato med 17.000 face-to-face interviews fordelt over hele 2025.

Her sidst i maj får de 19 destinationsselskaber adgang til de første resultater via et nyt dashboard, der løbende opdateres med kvalitative data om turisternes adfærd, tilfredshed og rejsemotiver.

Charlotte Rømer Rassing, chef for insights i VisitDenmark, fremhæver, at dataene skal styrke erhvervets beslutningsgrundlag. Martin Perregaard-Bitsch, forperson for Danske Destinationer, ser det som et tiltrængt supplement til de hidtidige bagudskuende overnatningstal.

Undersøgelsen gennemføres sammen med analysehuset Silverlining Research. Data offentliggøres foreløbigt som uvejede og justeres først i 2026.

Læs hele historien på Turistmonitor

Strandhotel sætter rekord og investerer i fremtiden

Marienlyst Strandhotel i Helsingør har sat ny rekord for antallet af besøgende. Hoteldirektør Michael Lauritsen fremhæver medarbejdernes loyalitet som en afgørende faktor bag succesen, der skal fortsættes med udvidelser i 2025.

Hoteller hitter blandt investorer i 2025

Dansk turisme i vækst trækker investeringer med sig, og hotelsektoren er blevet en af de mest handlede ejendomstyper i årets første måneder. Ejendomsmæglere melder om usædvanlig høj aktivitet.

Log ind