Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Trinity Hotel og Konference igangsætter snart en udvidelse på 3.600 kvadratmeter samt ombygning af yderligere 400 kvadratmeter. Udvidelsen omfatter en ny konferencesal med plads til op mod 700 gæster, 44 dobbeltværelser og et 700 kvadratmeter stort lobbyområde.

Hoteldirektør Camilla Tallerup fortæller, at hotellet oplever stor efterspørgsel, og har været udsolgt cirka 160 dage årligt. Den nye sal får mobil scene, højt til loftet, moderne IT- og AV-udstyr og adgangsforhold, der muliggør indkørsel af udstyr og køretøjer.

Udvidelsen ventes færdig i december 2026. Med over 30 eksisterende mødelokaler vil hotellet kunne rumme alt fra store konferencer til mindre messer.

Ifølge Camilla Tallerup er både beliggenheden tæt på motorvejen og hotellets ESG-indsats vigtige faktorer i beslutningen. Arbejdet med GreenKey har haft positiv effekt på driften og medarbejderne, og ledelsen ser udvidelsen som næste naturlige skridt i udviklingen.

Hotel Insights 2025: Med fokus på den gode tone i branchen

Hvordan skaber man et sundt psykisk arbejdsmiljø – og hvorfor er det helt afgørende for både medarbejdere og gæster? Det er omdrejningspunktet, når Christina Nielsen fra Sinatur Hotel & Konference, holder oplæg på Hotel Insights 2025.

Hoteller hitter blandt investorer i 2025

Dansk turisme i vækst trækker investeringer med sig, og hotelsektoren er blevet en af de mest handlede ejendomstyper i årets første måneder. Ejendomsmæglere melder om usædvanlig høj aktivitet.

Log ind