Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mathias Nick Olesen fra Palleshavegaard på Fyn er kåret som Årets Wiuff 2026. På gården arbejder han med økologiske og regenerative dyrkningsprincipper med fokus på jordens frugtbarhed og råvarernes kvalitet. Arbejdet bygger videre på en familietradition inden for biodynamisk landbrug.

Prisen blev stiftet i 2025 af Lokale Fødevarer Danmark med HORESTA som medstifter og hædrer danske råvareproducenter, der gør en forskel gennem kvalitet, håndværk og nytænkning.

Årets Wiuff er opkaldt efter grøntsagsproducent Søren Wiuff fra Lammefjorden. Den første modtager var Marie Bojsen fra Birthesminde, som blev hædret for sit arbejde med grisekød som gastronomisk råvare.

Læs hele historien på Effektivt Landbrug

Læs også mere hos FødevareFokus

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind