Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nu blæser der nye vinde på direktionsgangen hos kursus- og konferencecenteret Konventum, der ligger ud til Øresund små to kilometer fra centrum af Helsingør. Det skriver Turisme 24.

Tidligere hed det LO-Skolen, og netop fagbevægelsens organisationer er også nogle af dem, der benytter sig af faciliteterne. Det samme gør private og offentlige virksomheder. Bestyrelsen har dog et ønske om, at der bliver skabt yderligere bredde i kundekartoteket.

Den opgave tilfalder stedets nye administrerende direktør, der netop er blevet udpeget. Valget er faldet på Henrik Ingemand, der kommer fra en stilling som general manager for den danske afdeling af catering-virksomheden Gate Gourmet.

Læs hele historien på turisme24.dk

Horisont Hotel og Konference får tildelt Green Key

Horisont Hotel og Konference, der ligger nord for Aarhus, hører under Landbrug & Fødevare og har 65 værelser og gode konferencefaciliteter med udsigt til naturen. Nu er konferencecenteret blevet certificeret med Green Key, skriver turismens miljømærke på sin hjemmeside.

Danmarks bedste konferencekokke er klar til EM i Holland

Maden udgør som regel en stor del af vurderingen, når konferencegæster skal bedømme udbyttet og den samlede oplevelse af et arrangement på hoteller og konferencecentre. Derfor er det også helt på sin plads, at konferencekokkene har deres eget Danmarksmesterskab, mener sammenslutningen Danske Konferencecentre, der for andet år netop har været vært for konkurrencen.

Log ind